Advisory Board
Når jeg ikke sidder på kontoret i en af mine tre virksomheder eller deltager som bestyrelsesmedlem i forskellige netværk, sidder jeg som rådgiver og sparringspartner i forskellige Advisory Boards. På baggrund af min profil som selvstændig erhvervsdrivende og digital iværksætter med kompetencer inden for digital forretningsudvikling og online markedsføring, fik jeg mulighed for at blive en del af Favrskov Kommunes og Favrskov Erhvervsråds Advisory Boards.
Et Advisory Board minder på mange måder om en bestyrelse, der har til formål at vejlede og sparre med ledelsen for at skabe udvikling og fremgang for den pågældende virksomhed. Men hvor en bestyrelse ofte er engageret i virksomhedens drift og økonomi, er et Advisory Board i højere grad med til at bistå virksomheden med rådgivning og eksterne kompetencer, der kan bidrage til virksomhedens udvikling af sin forretning inden for forskellige områder eller i forbindelse med nye projekter.
De forskellige Advisory Boards jeg deltager i, er lokale inden for Favrskov kommune. Her sidder jeg sammen med andre lokale kompetente erhvervsdrivende og tilbyder sparring og rådgivning til virksomheder inden for særligt online strategi, markedsføring og digital forretningsudvikling.
Favrskov Kommunes Advisory eBusiness Board
En af de Advisory Boards jeg deltager i, er Favrskov Kommunes Advisory eBusiness Board. Her blev jeg opfordret af Favrskov kommune til at være med i deres Advisory Board, da de manglede en profil, som mig, der kunne bidrage med faglige kompetencer inden for digital markedsføring til at lave nye e-handelstiltag, som har til formål at fremme e-handlen i Favrskov kommune.
Gennem flere år som selvstændig og indehaver af virksomheden OnlineSynlighed.dk har jeg oparbejdet en vis erfaring med iværksætteri, forretningsudvikling og online markedsføring.
Læs mere om min deltagelse i Favrskov Kommunes Advisory eBusiness Board her.
Favrskov Forretning Online styregruppe
Favrskov Erhvervsråd, hvor jeg sidder som bestyrelsesmedlem, har lavet netværket Favrskov Forretning Online. Her sidder jeg som medlem i styregruppen og tilbyder rådgivning og sparring med andre virksomheder inden for blandt andet online eksponering og markedsføring.
Favrskov Forretning Online er et lokalt netværk for beslutningstagere og medarbejdere i virksomheder i Favrskov kommune, som driver deres forretning helt eller delvist online. Igennem netværket har deltagerne mulighed for vidensdeling og erfaringsudveksling med lignende virksomheder inden for områder som e-handel og online markedsføring.
Læs mere om min deltagelse i Favrskov Forretning Onlines styregruppe her.
Favrskov Erhvervs Advisory Board, medlemsorganisationen
Udover netværket Favrskov Forretning Online, har Favrskov Erhvervs et Advisory Board, som jeg deltager i. I Favrskov Erhvervs Advisory Board bidrager jeg med min viden og faglige kompetencer inden for områder som digitalisering og online markedsføring til at rådgive andre virksomheder og komme med faglige inputs til digital forretningsudvikling.
Læs mere om min deltagelse i Favrskov Erhvervs Advisory Board her.