OnlineSynlighed.dk
OnlineSynlighed.dk er en af mine tre virksomheder. Selvom virksomheden ikke er den første jeg startede, er det den af mine tre virksomheder, som har vokset sig størst. OnlineSynlighed.dk er et digitalt bureau med speciale inden for online synlighed, som hjælper med at skabe øget online tilstedeværelse og merværdi for andre virksomheder gennem online markedsføring.
Udover at være stifter og ejer sidder jeg også som direktør i OnlineSynlighed.dk. Til daglig kan jeg derfor findes på kontoret i Hadsten, hvor jeg sidder sammen med et højt uddannet og stærkt fagligt team, der hjælper en lang række af forskellige kunder på tværs af brancher og geografisk placering med at få øget online synlighed.
Historien bag OnlineSynlighed.dk
OnlineSynlighed.dk udsprang af, at jeg havde brug for at markedsføre og gøre min første virksomhed, Nielco IT, mere synlig. Når jeg blev spurgt i forskellige netværkssammenhænge, omtalte jeg denne synlighed og markedsføring af Nielco IT som “online synlighed”. Det var dog først efter jeg holdt et foredrag om online synlighed som begreb, at jeg besluttede at starte et digitalt bureau kaldet OnlineSynlighed.dk.
Virksomheden startede på den måde som en sidebeskæftigelse under Nielco IT ligesom min tredje virksomhed, UlovligKopiering.dk, og voksede sig sidenhen til at fylde mest. I 2011 blev OnlineSynlighed.dk til et selvstændigt brand, og vi kan derfor fejre 10-års jubilæum i virksomheden i 2021.
OnlineSynlighed.dk tilbyder 360 graders markedsføring
I OnlineSynlighed.dk tilbyder vi 360 graders online markedsføring. Det betyder, at vi arbejder med markedsføring på tværs af kanaler for at skabe en god synergi og en rød tråd mellem vores kunders online tilstedeværelse på de forskellige online kanaler.
Hos OnlineSynlighed.dk hjælper vi således virksomheder med blandt andet: SEO (søgemaskineoptimering), sociale medier, Google Ads, online strategi, Online Reputation Management samt opsætning af ny hjemmeside/webshop.
Sammen med vores kunder finder vi frem til de metoder og kanaler, der giver bedst mening for den enkelte virksomhed at arbejde med, og leverer målbare resultater, der skaber merværdi og øget omsætning for virksomheden.
10 års erfaring med online markedsføring
Siden jeg stiftede OnlineSynlighed.dk i 2011, har jeg arbejdet med flere forskellige områder inden for online markedsføring, men har særligt beskæftiget mig med SEO (søgemaskineoptimering) og online strategi. I OnlineSynlighed.dk rådgiver jeg desuden virksomheder inden for både SEO, digital strategi og Online Reputation Management. Derudover holder jeg også jævnligt foredrag om både Online Reputation Management, Content Marketing og online markedsføring generelt.
Som SEO-specialist med 10 års erfaring inden for online markedsføring, har jeg således haft stor succes med at skabe øget synlighed og merværdi for virksomheder. Sammen med mit stærkt faglige team i OnlineSynlighed.dk har jeg været med til at gøre en forskel for vidt forskellige virksomheder ved at styrke deres online tilstedeværelse på tværs af forskellige online platforme.
Det er dog ikke kun kunderne i OnlineSynlighed.dk jeg hjælper med at skabe øget online synlighed og digital tilstedeværelse for. Gennem deltagelse i forskellige netværkssammenhænge forsøger jeg at gøre en forskel for andre ved at byde ind med min erfaring og kompetencer inden for digital markedsføring og digitalisering. Her bidrager jeg således med mine faglige kompetencer til at hjælpe de lokale virksomheder og foreninger i Favrskov kommune med at skabe udvikling og vækst gennem en øget digitalisering og online markedsføring.